Nyt fra Altanudvalget (September 2014)

1. September 2014

Kære beboere i Lyngbo

Vi håber alle har haft en god sommer.

Siden sidste opslag, har vi fået sat skub i tilbudsprocessen, hvor en tilbudsliste er udarbejdet og  fremsendt til de entreprenører vi har holdt møder med. Vi forventer tilbud i løbet af september.

I sidste opslag lovede vi et informationsmøde i september. Dette vil vi ikke kunne nå at afholde, da vi har prioriteret at få gode og gennemarbejde tilbud fra entreprenørerne frem for at få en pris presset hurtigt i gennem. De har – for at sige det ligeud – fået den tid de har brug. Inden for rimelighedernes grænse naturligvis.

Informationsmødet er stadig planen, men vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om hvornår det vil blive afholdt.

Derudover kan vi fortælle at vi er gået i gang med at finde forslag til en rådgivende ingeniør, der kan være vores rådgiver på sagen, som har ansvaret for at lave teknisk tilsyn samt rådgive os i det omfang vi har behov for det.

Vi har modtaget flere henvendelser med spørgsmålet omkring evt. altaner, hvilket vi er meget glade for. Skriv endelig eller tag fat i os såfremt I har spørgsmål.

Vores mail er: lyngborghavealtan@gmail.com.

–  Niels
–  Gustaf
–  Kristian
–  Erik
–  Jeanette